Overdragelse af sommerhus

Ejer du et sommerhus, som du ønsker skal blive i familiens eje? Hos IVB hjælper vi dig med at skabe klarhed over dine muligheder og sørger for, at overdragelsen sker korrekt og efter gældende regler.
Køberrådgiver Mille Venning

Find den rette model for overdragelsen

Når dit sommerhus skal føres videre i familien, skal sommerhusets overdragelsespris fastsættes. I den forbindelse er det vigtigt at have gældende skatteregler for øje samt de muligheder og risici der er forbundet hermed. 

Overdragelse til markedspris

Den altovervejende hovedregel er, at fast ejendom skal værdiansættes til markedsprisen ved handel mellem nærtstående parter. 

Markedsprisen kan ofte være svær at fastlægge, og derfor vil det ofte kræve assistance fra en ejendomsmægler. Alternativt kan familien selv skønne en realistisk markedspris ud fra lignende salg af tilsvarende lejligheder, huse eller sommerhuse.

Det er dog ikke altid den rette løsning, at få sommerhuset vurderet af en ejendomsmægler, inden at andre mulige løsningsmodeller er undersøgt, da disse ofte er de mest fordelagtige at anvende. 

Værdiansættelsescirkulæret og 15%-reglen

Som alternativ til markedsprisen kan man tage udgangspunkt i en pris, der værdimæssigt ligger i intervallet af den gamle offentlige ejendomsvurdering +/- 15%. 

Ønsker man at anvende 15%-reglen, skal man være særligt opmærksom på, at der ikke kan overdrages med udgangspunkt i 15%-reglen, hvis der foreligger “særlige omstændigheder”. 

De “særlige omstændigheder”, som vi kender fra praksis indenfor området kan b.la. omfatte:

  • Optagelse af belåning i realkredit der overstiger 75% af købesummen i forbindelse med handlen eller indenfor de seneste ca. 3 år
  • Optagelse af samlet belåning der overstiger købesummen
  • Begunstigelse af øvrige børn som led i en overdragelse
  • Købspris opnået ca. 3 år forud for et salg der overstiger salgssummen


Praksis på området er i konstant udvikling, hvorfor det altid er en god ide, at rådføre sig med en rådgiver med specialistviden indenfor dette område. 

Nye regler – 20%-reglen

Der blev i 2021 offentliggjort et nyt værdiansættelsescirkulære med en 20%-regel. Den nye regel erstatter den gamle 15%-regel fra det tidspunkt, hvor man har modtaget den nye offentlige ejendomsvurdering. 

Det nye værdiansættelsescirkulære giver mulighed for, at ejendommen værdiansættes til +/- 20% af den nye offentlige ejendomsvurdering, og som forventes at afspejle de reelle markedspriser. 

Ønsker man at anvende 20%-reglen, skal man fortsat være opmærksomme på, om der foreligger “særlige omstændigheder”. Vurderingen heraf er den samme som ved anvendelse af 15%-reglen. 

Hvad koster rådgivning om familieoverdragelse af sommerhus?

Den konkrete pris afhænger af den rådgivning, du har brug for.

Udfyld venligst formularen nederst på siden –  så giver vi dig hurtigst muligt et uforpligtende tilbud på relevant rådgivning.

Rådgivning til livets store beslutninger

Hos os får du personlig rådgivning inden for økonomi og jura til mange af livets store beslutninger, så du kommer trygt i mål - uanset om det gælder dine private investeringer, din virksomhed eller dine skatteforhold.

Unikke kompetencer

Med kompetencer inden for skat, investering, fast ejendom og regnskab kan vi tilbyde værdifuld og professionel rådgivning i mange af livets store beslutninger.

Helhedsorienteret rådgivning

Vi har samlet økonomisk og juridisk rådgivning under ét tag. Det betyder, at du hverken behøver købermægler, advokat, revisor eller udlejningsadministrator. Kun IVB.

Høj specialistviden

Vores rådgivere har specialiseret sig i nicheområder som forædrekøb, dødsboskat, køb og udlejning af fast ejendom samt virksomhedsskatteordningen.

Mød IVB

Partner, Master i skat
Alexander Ibsen
Partner, Køberrådgiver
Mille Venning