Udlejningsregnskab

Ejer du fast ejendom, som har været udlejet i løbet af indkomståret, er du skattepligtig af dine indtægter. Du skal derfor udarbejde et udlejningsregnskab, der viser din skattepligtige indkomst og som skal indberettes i din selvangivelse.

Dit udlejningsregnskab kan udarbejdes efter forskellige regelsæt afhængigt af, om der er tale om delvis udlejning, erhvervsmæssig udlejning eller udlejning gennem et ejendomsselskab. Uanset hvilke skatteregler du skal eller kan anvende til at opgøre din skattepligtige indkomst, kan vi hos IVB hjælpe dig med at finde den mest optimale beskatningsform for din udlejningsejendom.

Erhvervsmæssig udlejning og forældrekøb

Udlejer du i privat regi, og har din bolig været udlejet i en periode på mere end 12 måneder, uden at du selv har beboet ejendommen i den pågældende periode, er der tale om erhvervsmæssig udlejning.

Erhvervsmæssig udlejning, som også omfatter forældrekøb, kan beskattes efter reglerne i personskatteloven, ved anvendelse af kapitalafkastordningen eller virksomhedsordningen.

Når vi står for dit udlejningsregnskab, foretager vi altid en vurdering af, hvad der er mest hensigtsmæssigt for netop dig. I hovedparten af de regnskaber vi udarbejder, er virksomhedsordningen den mest fordelagtige, og særligt hvis din indkomst overstiger topskattegrundlaget. I dette tilfælde giver virksomhedsordningen dig mulighed for at opspare overskuddet fra udlejningen til en foreløbig skat på 22% og dermed udskyde beskatningen i den personlige indkomst til et tidspunkt, hvor du ikke længere betaler topskat.

Anvender du virksomhedsordningen, er der særlige krav til, at du holder virksomhedens økonomi adskilt fra din private økonomi, hvilket du opfylder ved at oprette en separat konto til udlejningen. Dette giver dig til gengæld også mulighed for at modregne dine renteudgifter 1:1 i huslejeindtægterne fra udlejningen.

Fra indkomståret 2021 er der indført særlige regler for forældrekøb, hvis du anvender virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen. Disse ændringer kan du læse mere om her: Forældrekøb – nye regler i virksomhedsordningen 2021

Ejendomsselskaber og udlejningsregnskab

Er din udlejningsejendom placeret i et ejendomsselskab, vil der også være tale om erhvervsmæssig udlejning, men selskabets indkomst opgøres efter reglerne i selskabsskatteloven. Selskabets skattepligtige indkomst opgøres på samme vis, som ved anvendelse af virksomhedsordningen, hvor både driftsomkostninger og renteudgifter kan fradrages.

Ejendomsselskabet adskiller sig fra de andre ejerformer på det punkt, at selskabet er en selvstændig juridisk enhed, samt at der er et selskab, der ejer den pågældende udlejningsejendom i stedet for dig som privatperson. Er ejendommen placeret i et ejendomsselskab, skal du derfor også være påpasselig med at flytte ind i ejendommen, inden du har søgt rådgivning om de skattemæssige konsekvenser herved.

Hos IVB udarbejder vi udlejningsregnskab for ejendomsselskaber og foretager de nødvendige indberetninger til myndighederne.

Bundfradrag eller regnskabsmæssig metode

Er din bolig udlejet i mindre end 12 måneder eller bebor du selv ejendommen delvist, er der ikke tale om erhvervsmæssig udlejning. Det betyder, at din indkomst i så fald kan opgøres efter bundfradragsmetoden eller ved anvendelse af den regnskabsmæssige metode.

Bundfradragsmetoden er den mest anvendte, da du ofte selv kan opgøre din indkomst ved anvendelse af denne metode. Det er dog ikke altid den mest fordelagtige metode at anvende, og særligt hvis dine omkostninger, relateret til udlejningen, er høje.

Tag os med på råd, så vi kan vurdere hvilken metode, der er mest fordelagtig for dig.

Hvad koster regnskab og selvangivelse til udlejning?

  • Regnskab og selvangivelse i VSO for en enhed – 4.500 kr. inkl. moms
  • Tillæg for ekstra enhed – 2.000 kr. inkl. moms
  • Du opnår fuldt fradrag for udgiften 
  • Den reelle nettoudgift efter skat er således kun 1.935 kr. for en topskatteyder (57%)

Rådgivning til livets store beslutninger

Hos os får du personlig rådgivning inden for økonomi og jura til mange af livets store beslutninger, så du kommer trygt i mål - uanset om det gælder dine private investeringer, din virksomhed eller dine skatteforhold.

Unikke kompetencer

Med kompetencer inden for skat, investering, fast ejendom og regnskab kan vi tilbyde værdifuld og professionel rådgivning i mange af livets store beslutninger.

Helhedsorienteret rådgivning

Vi har samlet økonomisk og juridisk rådgivning under ét tag. Det betyder, at du hverken behøver købermægler, advokat, revisor eller udlejningsadministrator. Kun IVB.

Høj specialistviden

Vores rådgivere har specialiseret sig i nicheområder som forædrekøb, dødsboskat, køb og udlejning af fast ejendom samt virksomhedsskatteordningen.

Mød IVB

Partner, Master i skat
Alexander Ibsen
Partner, Køberrådgiver
Mille Venning