Beskatningen i et dødsbo afhænger af forskellige faktorer, heriblandt hvilken skifteform boet skiftes efter samt størrelsen på boets aktiver (værdier) og passiver (gæld).
Dødsboer, hvor der foretages et skifte og dermed ikke overtages af den længstlevende ægtefælle, det kunne eksempelvis være ved et privat skifte, er selvstændige skattesubjekter. Det betyder, at dødsboet behandles efter særskilte regler i dødsboskatteloven, som på visse områder adskiller sig fra reglerne for beskatning i levende live.
I et dødsbo, hvor der foretages et skifte (ikke ved uskiftet bo), findes der blandt andet en regel, der angiver, hvornår et dødsbo skal betale skat, og hvornår et dødsbo helt er fritaget for at betale skat. Hvis boet er skattefritaget for beskatning, betyder det også, at alle fortjenesterne i boet er skattefritaget – også selvom fortjenesterne skulle beskattes ved afståelse i levende live.
Uskiftet bo eller privat skifte?
Den omtalte skattefritagelse gælder kun, når boet skiftes – og altså ikke når den længstlevende ægtefælle vælger at side i uskiftet bo. Det bør derfor også altid overvejes, om uskiftet bo er den rigtige løsning.
Vælger den længstlevende ægtefælle at side i uskiftet bo, vil denne ægtefælle overtage hele formuen. Det har den fordel, at der ikke skal udredes nogen arv til de øvrige arvinger, som ofte vil være børnene, og derfor skal der heller ikke udredes nogen arveafgift.
Valg af uskiftet bo vil dermed give den længstlevende ægtefælle mulighed for at blive boende i den fælles bolig, når arven, og dermed også en andel af friværdien i boligen, ikke skal udredes til de øvrige arvinger.
Ulempen ved at tilvælge uskiftet bo er, at beskatningen af den afdødes aktiver og passiver overgår til ægtefællen, og dermed fritages de ikke for beskatning, som det er muligt ved et privat skifte af boet.
Som eksempel på en situation, hvor boet med fordel kan skiftes ved et privat skifte og derved fritage fortjenesterne fra beskatning, kan nævnes et ægtepar med to fælles børn. I afdødes bodel var der aktier i Novo Nordisk til en samlet værdi på 3.000.000 kr. med en skattepligtig fortjeneste på 2.500.000 kr. Skatten af denne aktiefortjeneste er beregnet til 1.032.840 kr.
I det konkrete tilfælde vil den længstlevende ægtefælle overtage den latente skat, der hviler på aktiebeholdningen, hvis uskiftet bo vælges som skifteform, hvorved længstlevende ægtefælle overtager skatteforpligtelsen. Realiseres gevinsterne hos den længstlevende ægtefælle, vil det dermed udløse skat. Havde den længstlevende ægtefælle og arvingerne i stedet valgt at skifte boet ved privat skifte, vil den latente skat på 1.032.840 kr. være omfattet af skattefritagelsen for boet, og aktierne kunne være afstået skattefrit i boet.
Dette er blot et eksempel på, hvor vigtigt det kan være at få den rette rådgivning fra en professionel part.
Er boet skattepligtigt eller skattefritaget?
Om boet er skattepligtigt eller skattefritaget har stor betydning for, hvordan arven optimeres bedst muligt, og derfor bør det også så tidligt som muligt i processen vurderes, om boet forventes at skulle betale skat af indkomsterne i boet.
Boets skattepligt opgøres ud fra størrelsen på aktiverne og nettoformuen, som ikke må overstige et beløb på 3.272.500 kr. (2024-niveau) på den i boopgørelsen valgte skæringsdag.
I opgørelsen af boets aktiver medregnes ikke fast ejendom, som kunne være solgt skattefrit efter parcelhusreglen, og ligeledes medregnes hverken restskat eller overskydende skat fra efter dødsfaldet (mellemperioden og bobeskatningsperioden) ikke i hverken aktiverne eller nettoformuen.
Hvilke aktiver er relevante for skatten?
Når boet er skattepligtigt, har skattepligten kun betydning for de værdier, som også havde været skattepligtige ved afståelse i levende live.
En ejendom som er beboet inden dødsfaldet, og som kan afstås efter parcelhusreglen, kan derfor fortsat afstås skattefrit i boet, da boet indtræder i den afdødes skattemæssige stilling.
Indeholder formuen i stedet Novo Nordisk aktier, som beskrevet i eksemplet ovenfor, vil boet også indtræde afdødes skattemæssige stilling i forhold til anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum. Boet skal dermed beskattes af de samme fortjenester som ved afståelse i levende live.
Hvor meget skal der betales i skat?
Boet skal som udgangspunkt kun betale skat, hvis aktiverne eller nettoformuen overstiger beløbsgrænsen på 3.272.500 kr. (2024-niveau), som beskrevet ovenfor.
Når boet er skattepligtigt, sker beskatningen med en proportional skat på 50% og for aktieindkomst med de samme skattesatser og beløbsgrænser, som gælder i levende live. Dvs. 27% for de første 61.000 kr. (2024-niveau) og 42% herefter.
I den beregnede skat opnås der en nedsættelse på 2.400 kr. (2024-niveau) pr. måned fra indkomståret begyndelse til dødsfaldet, og herefter stiger nedsættelsen til 6.600 kr. (2024-nveau) pr. måned frem til skæringsdagen. Det kaldes henholdsvis mellemperiodefradrag og bofradrag.
Hvor meget skal der betales i arveafgift?
Når en evt. skat er gjort op, og boets formue er fundet, har man ligeledes grundlaget for den beregning, der skal foretages for at finde boafgiften/arveafgiften.
Arv mellem ægtefæller er fritaget for afgift, men fordeles arven derimod til anden nær familie, såsom børn, børnebørn mv., nedsættes første arvebeholdning/formuen med et bundfradrag på 333.100 kr. (2024-niveau), inden afgiften på 15% beregnes.
For de arvingerne, der ikke betragtes som nærmeste familie, skal der ydermere tillægges en tillægsafgift på 25% af arvebeholdningen. Ved beregningen af tillægsafgiften, kan bundfradraget altså ikke anvendes.
Kan man optimere i et dødsbo?
Der er ofte mulighed for at skatteoptimere i dødsboet – tag derfor kontakt til os for en uforpligtende snak, hvor vi ser nærmere på dine muligheder for at blive fritaget for beskatning eller mulighed for skatteoptimering i dødsboet.