Det ses ofte, at danske og udenlandske arbejdsgivere erstatter en del af den almindelige lønudbetaling med tildeling af aktier eller købe- og tegningsretter i arbejdsgiverselskabet på gunstige vilkår for at fastholde de dygtige medarbejdere.
På grund af komplekse skatteregler på dette område, som gennem årene har gennemgået en række ændringer, kan det være svært for den enkelte medarbejder eller bestyrelsesmedlemmet at gennemskue, hvorledes beskatningen skal ske.
Særligt i de tilfælde, hvor aktielønnen tildeles af et selskab hjemmehørende udenfor Danmark, kan de skattemæssige konsekvenser være komplekse, eller hvis de tildelte aktier eller tegningsretter er placeret i et depot udenfor Danmark, hvor der ikke foretages indberetning til de danske skattemyndigheder af pengeinstituttet.
Det er dig som skatteyder, der er forpligtet til at sikre den korrekte beskatning, og det kan derfor være en god ide, at få en skattekyndig rådgiver med på sidelinjen.
I denne artikel vil vi give dig overblikket over de mest anvendte regler for beskatning af aktieløn i Danmark.
Beskatning af favørelementet
Kendetegnet ved medarbejderaktier eller aktieløn, der anvendes som en fælles betegnelse for aktier eller købe- og tegningsretter tildelt som led i personligt arbejde, er, at de ofte tildeles på særdeles attraktive vilkår.
Det ses både, at aktieløn tildeles vederlagsfrit, eller at medarbejderen/bestyrelsesmedlemmet får tildelt en købe- eller tegningsret, der giver vedkommende ret, men ikke en pligt, til at erhverve aktier til en pris væsentlig lavere end markedsværdien.
Den begunstigelse som medarbejderen eller bestyrelsesmedlemmet opnår, betegnes også som favørelementet, hvilket er det, som danner grundlag for beskatningen hos vedkommende. Herudover kan der efterfølgende opstå en værdistigning på aktierne, der beskattes efter regler i aktieavancebeskatningsloven.
Tildeles en medarbejder en aktie vederlagsfrit, og udgør markedsværdien på dette tidspunkt 100 kr. pr. aktie, har vedkommende altså modtaget et favørelementet på 100 kr. pr. aktie, der danner grundlag for beskatningen.
Hvis aktielønnen opfylder en række betingelser, kan beskatningen være omfattet af særlige skattebegunstigede regler, der findes i ligningslovens §§ 7P og 28.
Aktieløn omfattet af ligningslovens 7P
Det har siden den. 1. juli 2016 været muligt for arbejdsgiveren og medarbejderen at indgå særskilt aftale om anvendelse af den gunstige beskatningsmodel i ligningslovens § 7P.
Ordningen er særdeles attraktiv for medarbejderen, da beskatningen af favørelementet udskydes til det tidspunkt, hvor medarbejderen sælger de opnåede aktier, eller de aktier der er erhvervet ved udnyttelse af tildelte købe- og tegningsretter.
Medarbejderen opnår også en lempeligere beskatning ved anvendelse af dette regelsæt, da beskatning sker som aktieindkomst med en maksimal skat på 42% (27% for aktieindkomst under progressionsgrænsen), mod en beskatning på op til ca. 56% ved beskatning i den personlige indkomst.
For at anvende ordningen i ligningslovens § 7P, skal en række betingelser være opfyldt:
- Aktielønnen skal være tildelt som led i et ansættelsesforhold, og bestyrelsesmedlemmer kan derfor ikke anvende ordningen.
- Der skal indgås en særskilt aftale om anvendelse af reglerne i ligningslovens § 7P
- Den økonomiske værdi for medarbejderen må ikke overstige 10% af årslønnen. Hvis mindst 80% af de ansatte i selskabet tilbydes aktieløn på lignende vilkår, kan procentandelen dog hæves til 20%.
- Medarbejderen må ikke tildeles en ret til at overdrage købe- eller tegningsretterne til andre.
- Der skal ske levering af aktierne eller købe- og tegningsretterne, hvorfor differenceafregning ikke er tilladt.
- De tildelte aktier eller købe- og tegningsretter skal være i arbejdsgiverselskabet eller et koncernforbundet selskab.
- De tildelte aktier må ikke udgøre en særskilt aktieklasse for medarbejdere.
Der blev for aftaler indgået efter den 1. januar 2021 indført endnu gunstigere regler for mindre virksomheder, som nu kan tildele aktieløn på op til 50% af årslønnen, forudsat at en række øvrige betingelser er opfyldt.
Hvis blot en af de oplistede betingelser ikke er opfyldt, så kan ligningslovens § 7P ikke anvendes på incitamentsprogrammet. Beskatningen sker i stedet efter opsamlingsbestemmelsen i ligningslovens § 16.
Aktieløn omfattet af ligningslovens § 16
Beskatning efter ligningslovens § 16 betyder, at beskatningen af favørelementet skal ske på retserhvervelsestidspunktet, og at beskatningen sker i den personlige indkomst inkl. betaling af AM-bidrag.
Det der giver anledning til udfordringer praksis er oftest at fastlægge retserhvervelsestidspunktet, idet der sædvanligvis er knyttet en række betingelser til erhvervelsen af aktielønnen.
Først og fremmest skal der mellem medarbejderen/bestyrelsesmedlemmet og selskabet være indgået en bindende aftale om aktielønnen. Dernæst skal alle suspensive betingelser være opfyldt, hvilket er ensbetydende med, at medarbejderen/bestyrelsesmedlemmet har opnået endelig ret til aktielønnen.
De suspensive betingelser består typisk af nogle performancekrav, fortsat ansættelse på et bestemt tidspunkt, eller at der er knyttet en modningsperiode/vestingperiode til aktielønnen. Der foreligger adskillige bindende svar, hvor Skatterådet har taget stilling til retserhvervelsestidspunktet.
Her kan eksempelvis nævnes et bindende svar med sagsnr. SKM2013.154.SR, hvor retserhvervelsen var udskudt til, at medarbejderen havde opfyldt visse performance krav og fortsat var ansat i selskabet.
Tilsvarende var retserhvervelsestidspunktet også udskudt i SKM2013.37.SR, hvor aktierne vestede over en 5-årig periode med 1/5 årligt. I denne sag godkendte Skatterådet, at beskatningen først skulle finde sted på de årlige vestingtidspunkte,r og medarbejderen blev derfor beskattet løbende over den 5-årige periode.
Beskatning efter ligningslovens § 16 kan give nogle likviditetsmæssige udfordringer for medarbejderen/bestyrelsesmedlemmet, da beskatningen skal ske på et tidspunkt, hvor aktierne ikke nødvendigvis er solgt. Medarbejderen kan dermed være tvunget til at sælge aktierne for at kunne betale skatten.
Købe- og tegningsretter omfattet af ligningslovens 28
Hos mange danske selskaber ser vi, at købe- og tegningsretter benyttes fremfor egentlig tildeling af aktier. Det skyldes dels, at ligningslovens § 28 giver mulighed for en udskydelse af beskatningstidspunktet for købe- og tegningsretter til det tidspunkt, hvor de enten udnyttes eller sælges.
Der er en række betingelser, der skal være opfyldt, førend beskatningstidspunktet kan udskydes. Købe- og tegningsretterne skal udgøre en økonomisk fordel for medarbejderen eller bestyrelsesmedlemmet, og de skal være tildelt som led i et ansættelsesforhold, eller ved udførelse af personligt arbejde.
Beskatning sker fortsat i den personlige indkomst, forudsat at købe- eller tegningsretten enten udnyttes eller sælges. Udløber købe- eller tegningsretterne uudnyttet, vil der ikke ske beskatning, da der ikke er noget at beskatte.
Praktiske forhold du skal være opmærksom på
Er du fuld skattepligtig til Danmark, og modtager du aktier i danske selskaber, vil din arbejdsgiver normalvis foretage indberetning af din aktieløn for dig. Vi anbefaler dog, at du altid tjekker indberetningen efter.
Modtager du derimod aktieløn fra et selskab hjemmehørende udenfor Danmark, eller er du begrænset skattepligtig til Danmark, vil du stort set altid selv skulle stå for indberetningen. Tilsvarende skal du også selv sørge for registrering af udbytter og salg af aktierne, hvis de er placeret i et depot udenfor Danmark. Det gælder også geninvesteret udbytte fra sådanne aktier, selvom reglerne måtte være anderledes i det pågældende udland.
Får du ikke oplyst skattemyndighederne om din aktiebesiddelser inden selvangivelsesfristen i det indkomstår, hvor aktierne er anskaffet, vil du desuden miste muligheden for at udnytte tab på disse aktier.
Hos IVB er vi specialiserede i beskatning af medarbejderaktier og aktieløn. Vi står derfor også klar til at hjælpe dig i mål med dine medarbejderaktier eller din aktieløn.