Køberrådgivning ved køb af ejendom

Langt de fleste personer handler kun fast ejendom få gange i livet, og derfor kan det være fornuftigt, at du har en erfaren køberrådgiver til at varetage dine interesser.

Køberrådgivning hos IVB

IVB bistår dagligt i ejendomshandler til bolig og udlejning særligt i Aarhus og Københavnsområdet, men vi varetager ejendomshandler i hele Danmark. Du vil derfor drage fordel af den store juridiske erfaring og tværfaglig ekspertise, som vi har.

Som din køberrådgiver er vores fornemmeste opgave, at du føler dig tryg gennem hele processen og ikke mindst får din drømmebolig til den rette pris og på de rette vilkår. Derfor gennemgår vi bl.a. nøje handlens dokumenter, så vi sikrer, at vigtige informationer om ejendommen ikke overses. Hvis der opstår forhold, der skal håndteres, inden handlen kan godkendes, har vi en løsningsorienteret tilgang og arbejder på at finde løsninger, der sikrer, at du kan få din drømmebolig på de bedste vilkår. Vi er professionelt ansvarsforsikret, og du kan derfor føle dig tryg igennem hele ejendomshandlen.

Skulle det uheldige ske, at vi i vores rådgivning finder utålelige, bebyrdende forhold ved ejendommen, slipper du også for at skulle betale 1% af købesummen i kompensation til sælger, hvis du alligevel ikke ønsker at købe ejendommen og vi anvender dit rådgiverforbehold i købsaftalen til at annullere handlen.

Hvad gør en køberrådgiver?

Som din køberrådgiver, hjælper vi dig fra start til slut i din bolighandel. Vi yder personlig rådgivning og er din repræsentant, der varetager dine interesser i boligkøbet. 

  • Gennemgang af købsaftalen: Vi hjælper med at sikre, at alle juridiske dokumenter, herunder købsaftalen, er i orden og opfylder dine interesser.
  • Vurdering af ejendommens pris: Med vores erfaring kan vi hjælpe med at vurdere, om ejendommen er prissat korrekt i forhold til markedet.
  • Prisforhandling: Vi kan ofte forhandle os frem til en bedre pris eller vilkår, end du selv ville kunne, da vi har mange års erfaring med forhandlingsteknik.
  • Tryghed i processen: Vi sørger for, at du føler dig tryg fra start til slut. Det betyder bl.a. at ingen vigtige detaljer bliver overset, og at du bliver oplyst om potentielle risici ved købet.
 

Hvad koster køberrådgivning?

Hos IVB har vi faste priser for vores køberrådgivning:

  • Køberrådgivning hus, lejlighed og sommerhus – 7.500 kr. inkl. moms
  • Skøde, refusionsopgørelse og berigtigelse – 3.500 kr. inkl. moms

Mød din køberrådgiver

Eksperter i køb af fast ejendom og skat

Kom i trygge hænder som førstegangskøber

Har du brug for hjælp til prisforhandling?

Komplet rådgivning

Alt dette kan du få med, når du bruger os som din køberrådgiver

Hvad er køberrådgivning?

En køberrådgiver er en professionel, der hjælper boligkøbere med at navigere gennem bolighandlen. Køberrådgiveren fungerer som din personlige sparringspartner, der sørger for, at du får den nødvendige information og rådgivning under hele købsprocessen.

Fra boligsøgning til underskrivelse af købsaftale, står køberrådgiveren ved din side og sikrer, at dine interesser som køber bliver varetaget.

Hvad er fordelene ved at benytte en køberrådgiver?

Der er flere fordele ved at bruge en køberrådgiver:

Ekspertise og erfaring: En køberrådgiver har ofte mange års erfaring med ejendomshandler og kan hjælpe med at undgå faldgruber.

Tryghed: Du får en professionel, der står ved din side gennem hele processen, hvilket giver dig ro i sindet.

Forhandlingsevner: En køberrådgiver kan ofte forhandle sig frem til en bedre pris eller vilkår, end du selv ville kunne.

Tidsbesparelse: Ved at overlade en del af arbejdet til en køberrådgiver, sparer du tid i bolighandlen, der bl.a. indebærer flytning og andre tidskrævende aktiviteter.

Bolighandlens forløb: 12 steps fra start til slut 

  1. Når du har underskrevet købsaftalen, sørger vi for at gennemgå alle handlens dokumenter.
  2. Vi fremsender køberrådgivningsskrivelse med relevante forhold til dig, som vi gennemgår sammen.
  3. Vi fremsender godkendelsesskrivelsen til sælgers ejendomsmægler.
  4. Vi kontakter din bankrådgiver, og sikrer os, at ejendommen kan opnå den ønskede belåning.
  5. Handlen meddeles som endelig over for sælgers ejendomsmægler.
  6. Vi følger op på udbetalingen samt garantistillelsen med din bank.
  7. Vi drøfter gerne de forskellige valg af låntyper og hjælper med det økonomiske overblik.
  8. Skødet udarbejdes og bliver fremsendt til din godkendelse og underskrift.
  9. Skødet tinglyses og eventuelt debitorskifte til ejerforeningen tinglyses derefter.
  10. Vi sørger for koordinering af aflysning af sælgers lån, som afgiftsparkeres, således du kan opnå stempelrefusion.
  11. Det endelige skøde fremsendes, refusionsopgørelsen udfærdiges og købsprocessen afsluttes.
  12. Vi tilbyder som det sidste at hjælpe med opdatering af forskudsopgørelsen relateret til boligkøbet, så det skattemæssige er afstemt.
 

Når du har en køberrådgiver, har du ikke også brug for en advokat

Der er ofte forvirring omkring forskellen mellem en køberrådgiver og en advokat. Vi varetager det samme arbejde som en traditionel boligadvokat ville gøre – plus lidt ekstra hvad angår økonomi og skat. Du er altså lige så godt sikret med en køberrådgiver, som du er med en advokat. 

Vores rådgivning er helhedsorienteret og vi tager hånd om alt fra gennemgang af juridiske dokumenter til rådgivning om pris, forhandling og vurdering af ejendommens potentiale. Det betyder, at du får en tryg og omfattende rådgivning gennem hele processen.

Vores mål er at sikre, at du får din drømmebolig på de bedste vilkår – trygt og effektivt, fra start til slut.

Vi kan desuden bistå med rådgivning om fx. samejeoverenskomster, fremtidsfuldmagter, arveoptimering og tilretning af forskudsopgørelsen.

Vi samarbejder også med en række dygtige advokater, der har speciale i familie- og arveret, eller hvis der mod forventning opstår behov for at føre en sag om mangler mod sælger afledt af ejendomshandlen.

Kontakt os – lad os give dig et uforpligtende tilbud

Rådgivning til livets store beslutninger

Hos os får du personlig rådgivning inden for økonomi og jura til mange af livets store beslutninger, så du kommer trygt i mål - uanset om det gælder dine private investeringer, din virksomhed eller dine skatteforhold.

Unikke kompetencer

Med kompetencer inden for skat, investering, fast ejendom og regnskab kan vi tilbyde værdifuld og professionel rådgivning i mange af livets store beslutninger.

Helhedsorienteret rådgivning

Vi har samlet økonomisk og juridisk rådgivning under ét tag. Det betyder, at du hverken behøver købermægler, advokat, revisor eller udlejningsadministrator. Kun IVB.

Høj specialistviden

Vores rådgivere har specialiseret sig i nicheområder som forædrekøb, dødsboskat, køb og udlejning af fast ejendom samt virksomhedsskatteordningen.

Mød IVB

Partner, Master i skat
Alexander Ibsen
Partner, Køberrådgiver
Mille Venning